Optagelse på ungdomsuddannelserne

Går du i 9. eller 10. klasse, og skal du tilmelde dig en ungdomsuddannelse, foregår det på optagelse.dk, hvor du tilmelder dig digitalt ved hjælp af dit UNI - login. Læs mere.

Går du ikke i skole, skal du henvende dig til din uddannelsesvejleder. Kender du ikke din uddannelsesvejleder, kan du finde frem til ham/hende ved at gå ind på "Find din vejleder". 

Sammen med din uddannelsesvejleder skal du udarbejde en uddannelsesplan. Du kan læse mere om uddannelsesplanen her.

Udover din uddannelsesplan skal du også udfylde nogle tilmeldingspapirer, som du kan finde på optagelse.dk. Dette kan din uddannelsesvejleder også hjælpe dig med.

Uddannelsesplanen sendes til den ønskede uddannelsesinstitution sammen med din tilmelding fra optagelse.dk.

Ansøgningsfristen til ungdomsuddannelserne er 15. marts.

På erhversuddannelserne er der dog nogle gange løbende opstart  for unge, der har opfyldt undervisningspligten. Hør nærmere hos din uddannelsesvejleder.