Den danske sommer er helt unik og blæser fuldstændig sine egne veje. Dog kan man være heldig at opleve en sommer med høj sol og grader, der sniger sig op over 25 på termometeret. Når man nu ikke kan komme lige så meget på ferie i udlandet, så er det en ideel mulighed for at gøre din have til det perfekte feriested for dig og din familie.
Hvorfor få en hængekøje?
En god hængekøje kan bruges af alle, lige gyldigt hvilken alder det er. Det er ikke kun de voksne, som vil få glæde af den. Inden man får set sig om, vil man se, at børnene har indtaget hængekøjen og nyder den afslappende effekt, den har.
Lige meget hvilken alder man har, står mulighederne fuldstændig åbne med dette ferieelement i haven. Man kan bruge flere timer ude i den med en god bog eller se en serie, hvis vejret er for godt til at gøre det indenfor.
For total afslapning kan man også tage en lur i skyggen, ligesom de gør i Sydeuropa. Det vil helt sikkert være et hit blandt de voksne at indføre en siesta til middagstid i de varmeste timer.
God placering i haven
Hvis man allerede har fået anskaffet sig en hængekøje eller lige har købt en, er det næste skridt at sætte den op. Det kræver selvfølgelig, at man har et sted, som man kan gøre det. Det er derfor en god overvejelse at have, inden man investerer i sådan en.
Når man så har anskaffet sig en, så er det muligt både at hænge den op mellem to træer, men det er også set, at de lidt større altaner kan have plads til en på sig. Man skal dog lige være opmærksom på om tremmerne på altanen er i stand til at bære ens kropsvægt, inden man lægger sig ned i den.
Endnu en god idé vil være at placere den et skyggefuldt sted. Man har ikke særlig gode muligheder for at sole sig en denne flyvende seng, så det vil være mest ideelt at placere den et sted med skygge. Det betyder også, at det vil være en smule køligere på det sted, men det vil for mange være en fordel i de varme middagstimer.
Har man ikke nogen gode steder at sætte den op i, kan man altid selv sætte to stabile pæle i haven og sætte den op der.
Afslappende ferie
Oven på et helt år med alle de utallige restriktioner, så har man fortjent at nyde tilværelsen ude i haven. Mange hoteller og andre opholdssteder er allerede fuldt booket, så det kan være en rigtig god idé at gøre noget ud af sin have. Så bliver den et hyggeligt sted at være for både børn og voksne.
Når man har været så lukket inde i et helt år vil det være rart, hvis man kan udnytte det gode vejr og den dejlige sommer til fulde i det danske vejr.
Skriv et svar